lørdag den 18. juni 2011

LogMeIn Ignition

Engang imellem tilbydes apps til foræringspriser.
Jeg har hidtil været ganske tilfreds med TeamViewer til fjernsupport, men da LogMeIn havde en kampagne med kraftigt nedsatte priser, prøvede jeg at se på appen.

LogMeIn kan det man skal kunne, men fra en iOS enhed, er det langt mere bøvlet end TeamViewer.
Det skal dog siges at en betalings licens til TeamViewer (der er gratis til privat brug), er noget dyrere end LogMeIn appen, men da man samtidigt skal betale et ekstra årligt gebyr for at få det hele med hos LogMeIn, så ville jeg selv vælge at betale det mere for TeamViewer.

Et andet irritations moment er at LogMeIn har ringet og mailet til mig adskillige gange for at "høre hvordan det gik", og opkald fra virksomheder er en af de få ting, der irriterer mig mere end uopfordrede mails fra virksomheder. Jeg kan ikke fordrage SPAM! :o(

LogMeIn anbefales ikke, overvej TeamViewer i stedet for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar